For noget tid siden blev vi tilbudt at designe et PC build i samarbejde med MSI, hvor konceptet skulle bygges op omkring MSI komponenter. Målet var rettet imod gaming og med muligheden streaming, og samtidigt inden for et nogenlunde fornuftigt budget uden at gå for meget på kompromis med kvalitet og det endelige resultat.
Tweak.dk elsker at bygge nye computersystemer, så vi sagde naturligvis ja tak, og resultatet kan I nu se på vores YouTube kanal, hvor systemet også bliver testet.
Da MSI ikke sendte os alle PC komponenter til vores build, blev planen om at holde et budget lidt en udfordring. De manglende hardwarekomponenter skulle tages fra hylderne i studiet, og det resulterede lidt i vi ikke helt ramte spot on på den mest budgetvenlige Gamer/Streaming maskine. Vi har dog bygget med henblik på at holde prisen nede så vidt det var muligt.
Herunder har vi samlet listen af hardware i systemet på den fremviste Gamer/Streaming PC:
- MSI B450 Tomahawk
- AMD Ryzen 5 2600X - Læs test HER
- G.Skill Sniper X 3200 MHz (16GB)
- SanDisk Ultra II SSD - 240GB
- Seagate Barracuda 1TB 3.5"
- MSI RX570 Mech
- MSI Cores Frozr L - Læs testen HER
- SeaSonic Focus 650FX - Læs testen HER
- Cooler Master MasterBox TD500
Vi har krydret konceptet lidt, og kommet med et forslag til en revideret version, som kan spare en del penge, men som ikke burde koste alt for meget på ydelsen:
Alternativ version:
- MSI B450 Tomahawk
- AMD Ryzen 5 2600
- Corsair Vengeance LPX DDR4 2400MHz 8GB
- Kingston A400 240GB
- Seagate Barracuda 1TB 3.5"
- MSI Radeon RX 570 8GB Armor OC
- SeaSonic Focus 650FX
- Cooler Master MasterBox TD500
Der er ikke tale om det mest budgetvenlige streaming/gamer build, men trods alt et budget hvor mange i denne kategori kan være med uden at skulle sælge en nyre for at få råd og stadigvæk have performance nok til at dække begge områder.